Loading...
Vi tilbyder
Medarbejdere
Kontakt os

Velkommen til Baglandet Aarhus

– for dig som er eller har været anbragt udenfor hjemmet

Det er Baglandet Aarhus’ overordnede formål at tilbyde vejledning, støtte, terapi og netværksbaserede sociale aktiviteter til nuværende og tidligere anbragte.

Vi henvender os til alle på tværs af landet. Hvis du har svært ved, at komme her i huset tilbyder vi kontakt via mobil, online eller hvad der vil fungere for dig.

Når du henvender dig til Baglandet i Aarhus første gang:

Du kan ringe, skrive eller maile, så vi kan aftale et møde, hvor vi fortæller dig om Baglandet Aarhus og hvad vi kan tilbyde dig.

Ved mødet bestemmer du selv, hvor meget du vil fortælle om din baggrund. Du er velkommen til at tage en kontaktpædagog, ven eller partner med til samtalen.

Vi har ikke journaler over dem der kommer i huset og vi skriver kun det ned, vi sammen aftaler.

I Baglandet Aarhus, kommer mennesker i alle aldre og med meget forskellige baggrunde.

Som udgangspunkt er alle velkomne, men man må ikke være aktivt misbrugende eller have det så psykisk svært, at det er til væsentlig gene for de andre der kommer i huset.

Vi glæder os til at møde dig!

Baglandet Aarhus